My Photo World- By Henning B. Christensen

Grindefangst

Fakta om Grinden.

Grinden

Er mellemstor, sort 3-6 meter lang tandhval, der kan have en vægt på max. 3.000 kg. Hunhvalen er max. 6 m. lang og vejer lidt mindre end hannen. Kroppen er cylindrisk med rundt hoved og kort næb, med en lidt opaddrejet mund og lange, spidse luffer. Luffernes længde udgør 18-27 % af kropslængden. Rygfinnen er bred ved roden og sidder fremme på ryggens forreste tredjedel. Ryg og sider er sorte, men kan have en grålig tegning bagved rygfinnen. På bugen findes en ankerformet, lys aftegning. På ryggen bag ved hovedet sidder næseboret, blåsthullet, som den ånder igennem, når den kommer op til overfladen.

 

Udbredelse

Grindehvalen foretrækker det åbne hav som Middelhavet, ved Gibraltar og Korsika og Atlanterhavet. De færdes regelmæssig i store flokke omkring Shetland Orkneynordsøerne og Færøerne, hvor de opsøger stimer af små blækspruttearter. 
Bestanden i det nordlige Atlanterhav er takseret til over 100.000 Grinder.

 

Hvordan lever Grinden

Den indtager dagligt omkring 50 kg næring, som kan være forskellige arter af blæksprutter, stimefisk og krebsdyr og søger mest næring om natten, hvor den i max 10 min. kan dykke ned til 600 meters dybde. Den angribes i sjældne tilfælde af Spækhuggeren, der i flok kan jagte en enkelt grindehval. Dens flokinstinkt er højtudviklet og de følger et førerdyr, mest en dominerende han.

Grindehvaler udsender korte kliklyde på 0,1-100 kHz., der bruges til ekkoorientering. Nogle af lydene er ultralyde, det vil sige lyde over 20 kHz., de kommunikerer med indbyrdes, ved hjælp forskellige fløjtelyde på 3-4 kHz., der udstødes 14-40 gange pr minut.

Er Grinden truet

Grinden er ikke en truet hval ifølge videnskabelig forskning, og derfor er Den færøske grindejagt ikke en trussel mod arten.

Stigende forurening af havene er derimod en stor fare for grindens levevilkår - såvel for de mennesker, der spiser grindekød og spækken.
De færøske sundhedsmyndigheder har i nogle år advaret befolkningen (især unge, gravide kvinder) mod at indtage store mængder af grindekød og spæk.

 

Fangsten deles

Fangsten deles efter et indviklet, traditionelt fordelingssystem mellem deltagerne i jagten og de lokale beboere i hvalbugten og lokalområdet. Delingen af fangsten administreres af det lokale politi. Fangsten deles i det, der på færøsk kaldes skinn, som er en ældgammel måleenhed, der stammer fra landbruget. Et skinn svarer ca. til 34 kg spæk og 38 kg kød. Alle hvalerne nummereres, og værdien i skinn markeres med romertal.

Når udregningen af andelene i fangsten er færdig, får deltagerne besked om, hvilken hval de har andel i, og hvor mange skinn, de har ret til. Sammen med andre, som har andel i den samme hval, skærer de deres andel ud af hvalen og bringer kød og spæk hjem til sig selv. Dette skal gøres hurtigst muligt efter at beskeden om fangstopdelingen er kommet, dette for at sikre at fangsten deles korrekt og for at undgå spild og forrådnelse.. Der er ikke nogen industriel forarbejdning af nogen hvalfangster, og lokalsamfundt, hvor fangsten foregår, er ansvarlig for at rydde resterne op indenfor 24 timer efter delingen af fangsten.