Første Mosebog kap.1 vers 3 Gud sage: Der skal være lys, Og der blev lys. vers 4. Gud så , at lyset var godt, og Gud skildte lyset fra mørket. Jeg fik en sakral oplevelse, da jeg sammen med nogle venner besøgte Ingvar Cronhammar`s udstillig i Cisternerne på Frederiksberg. Når man bevæger sig rundt i de fugtige cisterner under jorden, opleves lyset guddommeligt. Lyset fortæller en historie, og jeg finder min egen historie frem alt imens øret stimuleres af musikken “Martin Hall”, som blidt fylder rummet. .
Hundene løber i vandkanten, blæsten taler til os. Hører en tone derude, en ny tone, jeg vil huske den. Hvidt skum lægger sig blødt over den våde tang. Finder en sten, lægger den i hånden, forsigtig, lukker hånden om den. Formen og varmen fra stenen begynder at fortælle sin historie, jeg vil huske den. Idag var alle mine hundevenner med langs stranden, trygt.
I efteråret 2014 rejste vi igen til Tanzania for at hilse på vore venner Verner og Margaret. Verner og Margaret har i 20 år har drevet mission for pinsekirken, Xpect Mission Herning. De sidste mange år har Verner og Margaret virket i Sanjaranda, Singida regionen. Margaret underviser på bibelskolen bla. i engelsk og Edb, Verner underviser i moderne landbrug på bibelskolens jorde, hjælper med at etablerer brønde, støbe og fore brøndene med cementringe i området omkring Sanjaranda, passer bibelskolen, kirken og driver mission i Sengita regionen. Når vi besøger Sanjaranda modtages vi varmt i deres kirke, skole og i byen Dejligt at besøge Verner og Margeret, troende, passioneret og ærlige. De brænder for fremtiden og vi for Verner og Margeret. > Læs deres nyhedsbrev
Tiden går ikke ikke lige så hurtigt alle steder. Tyngdekraften trækker både i dig og mig men også i tiden. Jo svagere den er jo hurtigere går tiden. Det betyder, at hvis din tvilling boede på en planet med svagere tyngdekraft end den på jorden, ville han ældes hurtigere end dig. Desuden går tiden langsommere jo større hastighed man bevæger sig med. Et ur på et fly med høj fart er derfor nogle nanosekunder bagud i forhold til et ur på jorden. Kilde: Metro Ekspress.
Tur med hunden. Mærker at turen langs stranden med hundevennerne gør godt. Snakkene er dybe. Vi snakker også om ingenting. Nogle gange siger hundevennerne ikke noget. Jeg er alene, der er stille —- men det gør ikke noget. I dag mangler en hundeven. Er sikker på at, hundevennen kommer igen imorgen